Vi er et mindre privat ridecenter/hestepension i Fangel, lige syd for Odense, med hestevelfærd som højeste prioritet — sunde, raske og velfungerende heste og ponyer er en forudsætning for at heste/ponyer og ryttere trives.
På Mosevang Ridecenter vægtes trivsel for heste og ejere højt. Dette praktiseres bl.a. gennem gensidig respekt for hinanden, uanset hvilket ridemæssigt niveau man er på. Vi lægger stor vægt på at der altid hersker en god og venlig tone, at det er rart at komme på stedet, samt et social positivt miljø.
Vi stiller alle faciliteter til rådighed. Opstaldning er baseret på selvpasning af heste og ponyer, samt obligatorisk deltagelse i turnusordning mht. ind/udlukning fra folde. Ligeledes forventes deltagelse i alm. vedligeholdelsesarbejde.
Faciliteter på Mosevang Ridecenter kan anvendes af pensionærer samt ryttere der har indløst ridehuskort.
Ridehuskort kan indløses efter aftale med Bente Jensen tlf: 28554674.
Der fordres gyldig vaccinationsstatus for alle heste der færdes på Mosevang Ridecenter.
Undtagelsesvis kan faciliteter være optaget til andet formål. Dette vil være annonceret på Facebooksiden Mosevang Ridecenter Hal.
Ved al brug af Mosevangs faciliteter forventes det at der udvises hensyn og at der ryddes op efter endt brug.
Der opsamles klatter efter brug af ridebane og ridehal og større huller i bunden udjævnes.
I området omkring stald, bane og hal ryddes ligeledes op efter egen hest eller hund.
Der skal så vidt muligt være ro i stalden, dvs. løb, leg og voldsom adfærd er ikke tilladt her.
Vi forventer at der tages hensyn til urutinerede og nervøse heste, og ryttere med mindre erfaring.
Børn under 12 år må ikke færdes på Mosevang uden at der forefindes en person over 18 år på stedet, der tager ansvar for barnet.
Hvis forholdene tillader det, må der longeres 1 hest ad gangen, hvis der samtidig rides.
Hvis forholdene tillader det, må der stilles cavalletties/bomme/ et enkelt spring op.
Tirsdag fra kl. 15-21, torsdag fra kl 20-22 og søndag fra kl. 08-12 må der stilles flere spring op i hal eller på bane. Dette bør annonceres på Facebook i så god tid som muligt, og med information om i hvilket tidsrum dette gøres.
Hallen kan ved eks. løsspringning være lukket for andre i dette tidsrum. Der henstilles til at man slår sig sammen omkring spring således at tidsrummet bliver så kort som muligt.
Ved brug af springmateriale skal ALT materiel sættes helt og ordnet på plads
Heste må under konstant opsyn, og KUN ved tilstedeværelse af rytteren i hallen/ på banen lukkes løs hvis der er plads. Dette må KUN gøres, hvis det kan garanteres, at hesten ikke graver i underlaget eller bider i barrieren. Hesten må ALDRIG efterlades uden opsyn. Ved løse heste skal gardinet rulles for spejlet i hallen. HUSK at det tager lang tid at dække huller efter løs hest.
Der skal noteres på Facebook kalender, Mosevang Ridecenter Hal, hvornår der rides undervisning. Således undgås, så vidt muligt, flere undervisere på samme tid. Der bør som altid tages hensyn, også når der rides undervisning. Dog er det til enhver tid tilladt at ride samtidig med undervisning for andre ryttere.
Barrierelåger skal være lukkede når der færdes ryttere til hest i hallen.
Ridehal/Ridebane:
Opstaldning:
Prisen inkl. leje af boks, benyttelse af ridehus/bane, 2 kg.foder, 4 kg hø eller wrap pr..døgn, 6 ps. træpiller a 15 kg. pr. md., ekstra forbrug afregnes til dagspris | kr. 2.800,00 |
Benyttelse af ridehus og ridebane:
Ridehuskort pr. månede | kr. 450,00 |
10 turs kort | kr. 550,00 |
Dækkenvask, almindelig dækken, regndækken, vinterdækken, pr vask | kr. 85,00 |
Tørretumbling | kr. 50,00 |
Vaskespiltov med varmt vand (pr. gang) | kr. 25,00 |
v/Bente og Flemming Jensen
Allestedvej 36,
5260, Odense S
Danmark
Tlf. 28 55 46 74
Mail: [email protected]
CVR.nr. 25607082
Bank reg.nr. 9070 konto nr. 2050392727
Der kan også betales via MobilePay, kontakt os for mere information